Foreningen for beboere på lystfartøjer i Aarhus kommune

Kort om foreningen for beboere på lystfartøjer i Aarhus kommune

Foreningens første opgave er at komme i konstruktiv dialog med Aarhus Kommune, i forhold til den nyligt udmeldte, påståede ulovlighed i at bo på sit lystfartøj. Medlemmerne tæller bådbeboere fra alle havnene i Aarhus Kommune: Aarhus Lystbådehavn, Marselisborg, Kaløvig og Egå Marina.
Aarhus Kommune påstår, at det at bo på et lystfartøj, der ikke har byggetilladelse, er ulovligt, og har givet nuværende bådbeboere et varsel på to år til at finde en anden boform. Dette giver ikke mening for os, hverken logisk eller juridisk, fordi vi for det første bor på fuldt sødygtige lystfartøjer, ikke i “boliger”, for det andet er meget bevidste om vores miljøaftryk, og for det tredje er et klart aktiv for de havne, hvor vores fartøjer er hjemmehørende.
Foreningens formål er ikke at blæse til kamp mod kommunen, men istedet at arbejde mod en dialog om, hvordan vi kan bibeholde vores levevis og derefter, hvordan begge parter opnår et godt miljø.   

foreningen for beboere på lystfartøjer i Aarhus kommune

På tværs af havnene i Aarhus.
kontakt@fblak.dk

Bliv medlem